Virksomheds analyse

Brancheanalyse

At lave en grundig brancheanalyse kan hjælpe dig med at forstå den industri, du ønsker at indtræde eller allerede arbejder i. Her er nogle anbefalinger til at udføre en vellykket brancheanalyse:

Identificer og definer branchen: Start med at identificere og definere branchen, du vil analysere. Hvad er dens omfang? Hvad er dens karakteristika? Hvad er dens vigtigste aktører?

Indsaml data: Indsamling af data er en vigtig del af brancheanalysen. Brug relevante kilder såsom rapporter fra brancheorganisationer, markedsundersøgelser, nyheder, årsregnskaber og andre relevante dokumenter. Interview også personer med ekspertise i branchen, såsom tidligere og nuværende medarbejdere, kunder og leverandører.

Identificer vigtige tendenser: Analyser de data, du har indsamlet, og identificer vigtige tendenser inden for branchen. Tendenser kan omfatte teknologiske fremskridt, reguleringsmæssige ændringer, ændringer i forbrugeradfærd eller ændringer i markedsandele.

Analyser konkurrenterne: Undersøg konkurrenterne i branchen og identificer deres styrker og svagheder. Hvad gør de godt? Hvad kan du lære af dem? Hvad gør du bedre end dem?

Identificer muligheder og trusler: Brug den viden, du har indsamlet, til at identificere muligheder og trusler for din virksomhed i branchen. Hvordan kan du drage fordel af tendenserne i branchen? Hvad er de største trusler mod din virksomhed i branchen?

Lav SWOT-analyse: Lav en SWOT-analyse (styrker, svagheder, muligheder, trusler) for at opsummere resultaterne af din brancheanalyse. Brug denne analyse til at udvikle en strategi for din virksomhed, der tager højde for de faktorer, der påvirker branchen.

Fortsæt med at overvåge branchen: Brancheanalyse er en løbende proces, og du skal fortsætte med at overvåge branchen og dens tendenser, da disse ændringer kan påvirke din virksomhed. Hold dig ajour med de seneste nyheder og udviklinger i branchen.

PEST analyse

PEST-analysen er en model, der bruges til at analysere de forskellige eksterne faktorer, der kan påvirke en virksomheds miljø og dens evne til at opnå sine mål. “PEST” står for Politiske, Økonomiske, Sociale og Teknologiske faktorer.

Her er en forklaring af de fire faktorer i PEST-analysen:

Politiske faktorer: Disse faktorer omfatter lovgivning, regulering, politik og politiske forhold, der kan påvirke en virksomhed. For eksempel kan ændringer i skattelovgivningen eller miljøreglerne påvirke en virksomheds omkostninger og driftsbetingelser.

Økonomiske faktorer: Disse faktorer omfatter økonomiske forhold, der kan påvirke en virksomhed, såsom inflation, rentesatser, arbejdsløshed og markedsvækst. Økonomiske faktorer kan have en direkte indvirkning på en virksomheds indtægter og overskud.

Sociale faktorer: Disse faktorer omfatter samfundsmæssige tendenser, som kan påvirke forbrugeradfærd og forventninger til en virksomhed. For eksempel kan ændringer i livsstil og forbrugsmønstre påvirke efterspørgslen efter bestemte produkter og tjenester.

Teknologiske faktorer: Disse faktorer omfatter teknologiske fremskridt og innovation, der kan påvirke en virksomheds produktion, distribution og kommunikation. For eksempel kan introduktionen af nye teknologier eller automatisering ændre måden, en virksomhed driver sin forretning på.

PEST-analysen kan give en omfattende oversigt over de eksterne faktorer, der påvirker en virksomhed og dens konkurrenceevne. Det kan hjælpe en virksomhed med at forstå, hvordan ændringer i miljøet kan påvirke dens forretningsmuligheder og træffe informerede beslutninger om, hvordan man bedst kan tilpasse sig og reagere på disse ændringer.

PESTEl analyse

Politiske faktorer: Disse faktorer omfatter lovgivning, regulering, politik og politiske forhold, der kan påvirke en virksomhed.

Økonomiske faktorer: Disse faktorer omfatter økonomiske forhold, der kan påvirke en virksomhed, såsom inflation, rentesatser, arbejdsløshed og markedsvækst.

Sociale faktorer: Disse faktorer omfatter samfundsmæssige tendenser, som kan påvirke forbrugeradfærd og forventninger til en virksomhed.

Teknologiske faktorer: Disse faktorer omfatter teknologiske fremskridt og innovation, der kan påvirke en virksomheds produktion, distribution og kommunikation.

Miljømæssige faktorer: Disse faktorer omfatter klimaforhold, bæredygtighed og miljømæssige hensyn, der kan påvirke en virksomheds drift og omdømme.

Lovmæssige faktorer: Disse faktorer omfatter juridiske og reguleringsmæssige forhold, der kan påvirke en virksomheds drift og forretningsmuligheder.

PESTEL-analysen kan hjælpe en virksomhed med at identificere og evaluere en bred vifte af eksterne faktorer, der kan påvirke dens forretningsmuligheder og træffe informerede beslutninger om, hvordan man bedst kan tilpasse sig og reagere på disse faktorer. Det kan også hjælpe en virksomhed med at identificere nye muligheder og risici i sit miljø og udvikle en mere strategisk tilgang til sin forretningsplanlægning.

Porters five forces

Porter’s Five Forces er en model udviklet af Michael Porter, der hjælper virksomheder med at analysere det konkurrenceprægede miljø, de opererer i. Modellen består af fem centrale kræfter, der påvirker konkurrenceevnen og rentabiliteten af en branche. Disse fem kræfter er:

Truslen om nye indtrængere: Grad af, hvor let nye konkurrenter kan træde ind på markedet og konkurrere med eksisterende spillere. Jo højere barrierer der er for at træde ind, såsom stordriftsfordele, mærkeloyalitet eller regeringsregulering, jo mindre sandsynligt er det, at nye indtrængere vil udgøre en væsentlig trussel.

Leverandørernes forhandlingsstyrke: Grad af, hvor meget leverandører kan påvirke prisen og kvaliteten af input. Hvis der kun er få leverandører eller hvis de har en unik produkt, vil de have mere forhandlingsstyrke over industrien.

Købernes forhandlingsstyrke: Grad af, hvor meget købere kan påvirke prisen og kvaliteten af produkter. Hvis der kun er få købere eller hvis de har en stor købsvolumen, vil de have mere forhandlingsstyrke over industrien.

Truslen om substitutter: Grad af, hvor mange alternative produkter eller tjenester der kan opfylde de samme kundebehov. Jo flere substitutter der er, desto større er sandsynligheden for, at kunderne vil skifte til disse substitutter, hvilket reducerer branchens rentabilitet.

Intensiteten af konkurrenceevnen: Grad af, hvor meget eksisterende spillere i industrien konkurrerer med hinanden. Jo mere intens konkurrencen er, desto lavere er rentabiliteten i industrien.

Ved at analysere disse fem kræfter kan virksomheder bedre forstå de konkurrencemæssige dynamikker i deres branche og udvikle strategier for at positionere sig for succes. For eksempel, hvis truslen om nye indtrængere er lav, kan en virksomhed fokusere på at opbygge mærkeloyalitet for at fastholde kunder. Hvis leverandørernes forhandlingsstyrke er høj, kan en virksomhed søge at diversificere sine leverandører for at reducere afhængigheden af en enkelt leverandør. Samlet set giver Porter’s Five Forces en værdifuld model for virksomheder til at analysere og reagere på de konkurrencemæssige pres i deres branche.

SWOT

SWOT-analyse er et værktøj til strategisk planlægning, der hjælper virksomheder med at identificere deres interne styrker og svagheder samt eksterne muligheder og trusler. Ved at analysere disse fire elementer kan virksomheder udvikle strategier, der bygger på deres styrker, mindsker deres svagheder, udnytter muligheder og håndterer risici.

Her er nogle grunde til, at SWOT-analyse er et værdifuldt værktøj for virksomheder:

Det giver et omfattende overblik over forretningsmiljøet: SWOT-analyse tager hensyn til både interne og eksterne faktorer og giver dermed et holistisk billede af forretningsmiljøet.

Det er fleksibelt og tilpasningsdygtigt: SWOT-analyse kan anvendes på en bred vifte af situationer, herunder udvikling af nye produkter, markedsindtræden og forretningsudvidelse. Det kan også tilpasses virksomhedens specifikke behov.

Det hjælper virksomheder med at fokusere på nøgleproblemer: Ved at identificere de vigtigste interne og eksterne faktorer hjælper SWOT-analyse virksomheder med at prioritere deres ressourcer og fokusere på de områder, der vil have størst indvirkning på deres succes.

Det fremmer samarbejde og kommunikation: SWOT-analyse udføres ofte i samarbejde med input fra flere interessenter. Dette fremmer kommunikation og samarbejde inden for organisationen og hjælper med at samle alle om en fælles målsætning.

Det hjælper virksomheder med at træffe informerede beslutninger: SWOT-analyse giver en struktureret tilgang til beslutningstagning, der hjælper virksomheder med at træffe informerede beslutninger baseret på en omfattende forståelse af forretningsmiljøet.

Selvfølgelig er SWOT-analyse ikke et perfekt værktøj og har visse begrænsninger. For eksempel kan det være subjektivt og tilbøjeligt til bias, og identifikationen af styrker, svagheder, muligheder og trusler kan være vanskelig og tidskrævende. Men på trods af disse begrænsninger er SWOT-analyse stadig et værdifuldt værktøj for virksomheder, der ønsker at udvikle effektive strategier og træffe informerede beslutninger.

TOWS

TOWS-analysen er en strategisk planlægningsmodel, der bygger videre på SWOT-analysen. Denne model hjælper virksomheder med at konvertere deres SWOT-analyse til konkrete handlingsplaner og strategier.

TOWS-analysen involverer en række trin:

Identificer SWOT-elementer: Først og fremmest skal virksomheden identificere de stærke og svage sider, muligheder og trusler, som blev identificeret i SWOT-analysen.
Krydsreferencer SWOT-elementerne: Derefter kombineres SWOT-elementerne på tværs af styrker og muligheder, styrker og trusler, svagheder og muligheder og svagheder og trusler.
Identificer strategiske muligheder: For hver kombination skal virksomheden overveje, hvilke strategier der kan udvikles. For eksempel kan en stærk produktlinje kombineret med en voksende markedsandel føre til en strategi om yderligere produktudvikling og markedsføring.
Prioriter strategiske muligheder: Når strategiske muligheder er identificeret, skal virksomheden prioritere dem baseret på deres potentiale for at bidrage til virksomhedens langsigtede succes og deres evne til at imødegå trusler og udfordringer.
Implementer strategier: Endelig skal virksomheden implementere de strategier, der er blevet prioriteret.

TOWS-analysen er en nyttig model til at omsætte SWOT-analysens resultater til praktiske handlingsplaner og strategier. Det hjælper virksomheder med at fokusere på de vigtigste områder for forbedring og vækst og træffe informerede beslutninger baseret på en omfattende forståelse af deres forretningsmiljø.

Business Model Canvas

Business Model Canvas er et visuelt værktøj, der hjælper virksomheder med at beskrive, visualisere og analysere deres forretningsmodel på en enkel og overskuelig måde. Det består af ni blokke, der repræsenterer de forskellige elementer i en forretningsmodel:

Kundesegmenter: De forskellige grupper af kunder, som virksomheden retter sig mod.

Værditilbud: De produkter eller tjenester, som virksomheden tilbyder til kunderne for at løse deres problemer eller opfylde deres behov.

Kanaler: De forskellige måder, hvorpå virksomheden når ud til kunderne og leverer sine produkter eller tjenester.

Kundekontakter: De forskellige typer af interaktioner, som virksomheden har med kunderne.

Indtægtsstrømme: De forskellige kilder til indtægt, som virksomheden har, fx salg af produkter eller abonnementsbaserede tjenester.

Nøgleaktiviteter: De vigtigste aktiviteter, som virksomheden udfører for at skabe og levere sit værditilbud.

Nøgleressourcer: De ressourcer, som virksomheden har brug for for at udføre sine nøgleaktiviteter og levere sit værditilbud.

Nøglepartnere: De eksterne partnere og leverandører, som virksomheden samarbejder med for at levere sit værditilbud.

Omkostningsstruktur: De forskellige omkostninger, som virksomheden har, fx lønninger, materialer og markedsføring.

Ved at bruge Business Model Canvas kan virksomheder visualisere deres forretningsmodel på en letforståelig måde og analysere, hvordan de forskellige blokke hænger sammen og påvirker hinanden. Dette kan hjælpe virksomhederne med at identificere styrker og svagheder i deres forretningsmodel og finde muligheder for at optimere deres forretning og opnå større succes.

Value Proposition Canvas

Value Proposition Canvas er et visuelt værktøj, der hjælper virksomheder med at designe produkter og services, der opfylder behovene hos deres målgruppe. Det består af to dele: Kundeprofilen og Værditilbuddet.

Kundeprofilen identificerer de specifikke jobs, smerter og gevinster hos den målrettede kunde.

Jobs: Dette henviser til de opgaver eller aktiviteter, som kunden forsøger at udføre eller de problemer, de forsøger at løse.
Smerter: Dette er de negative følelser eller oplevelser, som kunden ønsker at undgå, såsom frustration eller spildt tid.
Gevinster: Dette er de positive resultater eller fordele, som kunden søger, såsom øget produktivitet eller forbedret sundhed.
Værditilbuddet beskriver, hvordan produktet eller servicen opfylder målgruppens behov. Det består af tre dele:

Produkter og Services: Dette inkluderer funktioner og fordele ved produktet eller servicen, der adresserer kundens jobs, smerter og gevinster.
Smertelindringer: Dette er de specifikke funktioner eller fordele, der lindrer kundens smerter.
Gevinstskabere: Dette er de specifikke funktioner eller fordele, der giver kunden de ønskede gevinster.
Value Proposition Canvas hjælper virksomheder med at forstå de specifikke behov hos deres målgruppe og designe produkter eller services, der opfylder disse behov. Ved at fokusere på kunden og deres behov kan virksomheder skabe mere effektive produkter og services, der er mere tilbøjelige til at lykkes på markedet.

Customer Journey Map

En customer journey map er en visualisering af hele kundens oplevelse og interaktioner med en virksomhed, fra første kontakt til køb og efter-køb service. Det er en proces, der hjælper virksomheder med at forstå, hvordan kunden interagerer med virksomheden, og hvordan de kan optimere kundeoplevelsen på tværs af forskellige kanaler og touchpoints.

Customer journey map består typisk af flere faser eller stadier, som kunden går igennem, og som repræsenterer forskellige touchpoints med virksomheden. De typiske faser kan omfatte:

Awareness: Dette er den første fase, hvor kunden opdager virksomheden og dens produkter eller tjenester.

Forskning: I denne fase begynder kunden at undersøge og lære mere om virksomhedens produkter eller tjenester.

Beslutningstagning: I denne fase beslutter kunden sig for at købe eller ikke købe.

Køb: Dette er selve købet og transaktionen.

Efter-køb service: Dette omfatter alt, hvad der sker efter købet, såsom support, garanti og returnering.

Under hver fase af customer journey map kan virksomheden identificere de forskellige touchpoints, som kunden interagerer med virksomheden på. Touchpoints kan omfatte alt fra en annonce, en hjemmeside, en e-mail eller en fysisk butik.

Ved at bruge en customer journey map kan virksomheder identificere, hvor deres kunder har gode eller dårlige oplevelser, og hvor der er plads til forbedring. Dette kan hjælpe virksomheden med at tilpasse og optimere deres kundeoplevelser på tværs af forskellige kanaler og touchpoints, for at øge kundetilfredsheden og skabe loyalitet og gentagne køb.

TOWS

TOWS-analysen involverer en række trin:

Identificer SWOT-elementer: Først og fremmest skal virksomheden identificere de stærke og svage sider, muligheder og trusler, som blev identificeret i SWOT-analysen.
Krydsreferencer SWOT-elementerne: Derefter kombineres SWOT-elementerne på tværs af styrker og muligheder, styrker og trusler, svagheder og muligheder og svagheder og trusler.
Identificer strategiske muligheder: For hver kombination skal virksomheden overveje, hvilke strategier der kan udvikles. For eksempel kan en stærk produktlinje kombineret med en voksende markedsandel føre til en strategi om yderligere produktudvikling og markedsføring.
Prioriter strategiske muligheder: Når strategiske muligheder er identificeret, skal virksomheden prioritere dem baseret på deres potentiale for at bidrage til virksomhedens langsigtede succes og deres evne til at imødegå trusler og udfordringer.
Implementer strategier: Endelig skal virksomheden implementere de strategier, der er blevet prioriteret.

BPMN

BPMN står for Business Process Model and Notation, og det er en standardiseret model for at beskrive forretningsprocesser. Det er et visuelt værktøj, der bruger diagrammer til at beskrive processer på en standardiseret måde, så det er nemt for alle interessenter at forstå.

BPMN-diagrammer består af forskellige elementer, som er symboler, linjer og tekster. Symbolerne repræsenterer forskellige typer af aktiviteter, begivenheder og gateways i processen. Linjerne repræsenterer sekvensen af aktiviteter og vejene, som en proces kan tage. Tekster bruges til at give yderligere information om aktiviteterne eller flowet i processen.

BPMN-diagrammer har to hovedtyper af symboler: Flow-objekter og Connecting-objekter. Flow-objekter repræsenterer aktiviteter, begivenheder og gateways. Connecting-objekter repræsenterer forbindelserne mellem disse elementer.

Her er nogle af de mest almindelige symboler, der bruges i BPMN-diagrammer:

Begivenheder: Disse symboler repræsenterer noget, der sker i en proces, f.eks. en startbegivenhed, en slutbegivenhed eller en midtbegivenhed.
Aktiviteter: Disse symboler repræsenterer handlinger, der udføres i en proces, f.eks. en opgave eller en beslutning.
Gateways: Disse symboler repræsenterer punkter i en proces, hvor der træffes beslutninger, eller hvor processen kan tage forskellige veje.
Flow-objekter: Disse symboler repræsenterer, hvordan data eller information flyder gennem processen, f.eks. en dataobjekt eller et meddelelsesobjekt.

BPMN-diagrammer kan bruges til at identificere ineffektive eller unødvendige trin i en forretningsproces og hjælpe med at forbedre processen. De kan også bruges til at kommunikere forretningsprocesser til interessenter på tværs af organisationen og sikre en fælles forståelse af processen.

Service qualtity gap model

Service quality gap refererer til forskellen mellem forventningerne til en service og den faktiske service, der leveres. Servicekvalitet måles normalt ved at sammenligne kundens oplevelse af en service med deres forventninger til den pågældende service. Hvis der er en stor forskel mellem kundens forventninger og den faktiske service, vil der være en service quality gap.

Service quality gap kan opstå af flere årsager, herunder:

Forskelle mellem ledelsens forventninger og kundernes forventninger.
Forskelle mellem det, der er annonceret og det, der faktisk leveres.
Mangel på træning og oplæring af medarbejdere.
Manglende forståelse af kundens behov og ønsker.
Utilstrækkelig feedback og klagehåndtering.
Service quality gap kan have en negativ indvirkning på kundetilfredsheden og loyaliteten. For at reducere service quality gap er det vigtigt at have klare forventninger, der er kommunikeret til kunderne, at levere den lovede service, og at have en mekanisme til at indsamle feedback og håndtere klager. Derudover kan træning og oplæring af medarbejdere hjælpe med at forbedre servicekvaliteten og reducere service quality gap.

SERVQUAL

SERVQUAL er en metode til at måle servicekvalitet, der er udviklet af Parasuraman, Zeithaml og Berry i 1985. SERVQUAL-metoden er baseret på en række dimensioner, som kunderne vurderer for at afgøre, hvor god en service er. Disse dimensioner omfatter:

Pålidelighed: kundernes vurdering af virksomhedens evne til at levere en pålidelig og konsekvent service.
Reaktionsdygtighed: kundernes vurdering af virksomhedens evne til at reagere hurtigt og effektivt på kundens behov og ønsker.
Sikkerhed: kundernes vurdering af virksomhedens evne til at skabe en sikker og tryg serviceoplevelse.
Empati: kundernes vurdering af virksomhedens evne til at vise empati og forståelse for kundens behov og ønsker.
Tangible beviser: kundernes vurdering af de fysiske elementer i serviceoplevelsen, såsom lokaler, udstyr og medarbejderes udseende.
SERVQUAL-metoden bruger en skala med fem trin for hver dimension, der spænder fra “meget dårlig” til “meget god”. Kundens vurderinger af hver dimension bruges til at beregne en samlet SERVQUAL-score, der kan bruges til at evaluere servicekvaliteten og identificere områder, der skal forbedres. Ved at måle kundernes oplevelser og forventninger på disse fem dimensioner, kan virksomheder arbejde på at forbedre servicekvaliteten og reducere service quality gap, som er forskellen mellem kundens forventninger og den faktiske service, der leveres.

GAP analyse

GAP-analyse er en metode, der bruges til at evaluere forskellen eller “gabet” mellem en virksomheds nuværende tilstand og dens ønskede tilstand. Det kan bruges til at identificere områder, hvor der er behov for forbedringer eller ændringer for at nå de ønskede mål.

GAP-analyse kan udføres på forskellige niveauer i en organisation, f.eks. på produkt-, markedsførings- eller strategisk niveau. Det involverer normalt følgende trin:

Definere det ønskede mål: Det første trin er at definere, hvad der ønskes opnået. Det kan være en bestemt målsætning, en ønsket tilstand, eller en forretningsplan.

Evaluere den nuværende tilstand: Det næste trin er at evaluere den nuværende tilstand i forhold til det ønskede mål. Dette kan omfatte dataindsamling, analysering af resultater, vurdering af styrker og svagheder, og en analyse af konkurrenterne.

Identificere GAP’et: Det tredje trin er at identificere GAP’et mellem den nuværende tilstand og det ønskede mål. Dette gøres ved at sammenligne de to tilstande og identificere, hvor forskellen er størst.

Udvikle en handlingsplan: Det fjerde trin er at udvikle en handlingsplan for at lukke GAP’et. Dette kan omfatte implementering af nye strategier, træning af medarbejdere, ændringer i forretningsprocesser eller teknologisk innovation.

Overvågning og evaluering: Det sidste trin er at overvåge og evaluere effekten af de implementerede ændringer og justere handlingsplanen efter behov.

GAP-analyse kan være en effektiv måde at identificere områder, hvor en virksomhed kan forbedre sin præstation og opnå sine mål. Det er vigtigt at huske på, at GAP-analyse kun er et redskab til at identificere forskelle mellem nuværende og ønskede tilstande, og at det kræver yderligere analyser og planlægning for at implementere de nødvendige ændringer.